Hemmelige Nato-papirer: Taleban tager over

1. februar 2012 12:18 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Hemmelige Nato-papirer: Taleban tager over
Billede mangler

Taleban skulle langsomt være på retur. Det er i hvert fald det billede, som Nato har forsøgt at tegne udadtil af militærindsatsen i Afghanistan. Men nye hemmeligholdte papirer antyder, at den fundamentalistiske oprørsgruppe står langt stærkere end som så i det konfliktplagede land.
Det skriver The Telegraph.
En ny fortrolig Nato-rapport, som er baseret på tusinder af fangeforhør, tegner et billede af en stærk Taleban-hær. Ifølge rapporten forbereder mange afghanere sig på, at Taleban igen skal overtage magten i landet, når Nato-koalitionens soldater trækker sig ud de næste par år.
“Selvom Taleban led store tab i 2011, er deres styrke, motivation, økonomiske støtte og taktiske styrke stadig intakt,” står der i rapporten.
Udover Talebans styrker raser rapporten over Pakistans rolle i krigskabalen. Der står, at landet hjælper taleban, og at Pakistans spiontjeneste ISI (Inter Services Intelligence) angiveligt har en dårlig indflydelse på krigen i Afghanistan, fordi de har et for nært forhold til Taleban.
Kilde: The Telegraph

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu