Hemmelighedsfuld Pourié: Jeg bliver ved med at score

12. april 2013 21:18 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Hemmelighedsfuld Pourié: Jeg bliver ved med at score
Billede mangler

Med to mål sikrede Silkeborgs topscorer, Marvin Pourié, holdet tre vigtige point, og kravlede selv op på en tredjeplads på topscorerlisten. Tyskeren har nu scoret 13 mål i denne sæson, og spørgsmålet er, hvor mange mål, der stadig er i støvlerne på angriberen.

– Det er stadig en hemmelighed. Jeg bliver ved og har flere mål i mig, siger han til TV3 Sport1 efter kampen.

Silkeborg var presset i bund af AGF i starten af kampen, og Pourié måtte efter kampen erkende, at det så svært ud undervejs. Han var dog ikke i tvivl om, at de tre point var helt fortjent.

– Vi havde det svært i første halvleg og kæmpede hårdt i de første ti minutter. Efter det fandt vi os selv og flyttede bolden bedre rundt. Vi fortjente at få tre point i dag, siger han.

Kort før sit første mål fik Pourié raget et gult kort til sig, og det betyder, at han må sidde ude med en karantæne, når Silkeborg i næste weekend møder Brøndby i en ny bundgyser. Han håber, at Silkeborgs anden målscorer i fredagens kamp, Martin Svensson kan gøre det igen, når ikke bliver ham selv, der skal sende bolden i kassen.

– Martin Svensson kom ind og gjorde det godt og scorede. Jeg håber, han bliver klar og scorer mod Brøndby, ellers kan mange andre gøre det, siger han.

Med sejren er Silkeborg oppe på 27 point. Det samme som de andre tre bundhold, Sønderjyske, Horsens og Brøndby.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu