Henrik Sass ven igen i bedragerisag

1. december 2011 14:18 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Henrik Sass ven igen i bedragerisag
Billede mangler

Endnu engang er den tidligere socialdemokrat Tommy Kamp blevet involveret i en sag om økonomisk kriminalitet.
Få dage før virksomheden Café & Brasserie Vinzent ApS gik konkurs den 30. marts i år, blev Tommy Kamp direktør for selskabet, som den kontroversielle forretningsmand efterfølgende tømte for værdier for knap en halv million kroner, skriver B.T.
Værdierne blev overført til den nye Café Kant på samme adresse i Køge i stedet for at betale løn til de otte tidligere ansatte, som tilsammen havde 95.000 kroner til gode.
Tommy Kamp begik bedrageriet sammen med den tidligere caféejer Corinna Bech Frederiksen, fortæller advokat Steen Fosvig, der er kurator i konkursboet.
“Jeg har besluttet som kurator at indgive en politianmeldelse mod Corinna Frederiksen og Tommy Kamp. Jeg kan konstatere, at Corinna Frederiksen har indsat Tommy Kamp som direktør for Café Vincent få dage før, den gik konkurs,” siger Steen Fosvig til B.T.
Tommy Kamp og Corinna Bech Frederiksen risikerer nu halvandet års fængsel for skyldnersvig.
Tommy Kamp blev landskendt, da han satte folketingsmedlemmet Henrik Sass Larsen i kontakt med en rocker, hvilket kostede Sass Larsen en ministerpost i den nye regering.
Kilde: B.T.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu