Her blev 140 brudepar viet efter midnat

10. december 2012 09:50 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Her blev 140 brudepar viet efter midnat
Billede mangler

Ny lov giver homoseksuelle ret til ægteskab – det gav travlhed i Seattle.
 
Der var travlt på rådhuset i Seattle i staten Washington søndag lokal tid, hvor det for første gang er muligt for par af samme køn at blive gift. De første blev gift kort efter midnat.
 
Samtidig trodser en menneskemængde december-kulden og har stillet sig op foran rådhuset for at fejre de 140 par, der får papir på hinanden i løbet af dagen.
 
Staterne Washington, Maine og Maryland stemte i sidste måned for at give homoseksuelle ret til ægteskab. Og det bliver set som et kæmpe fremskridt for homoseksuelles rettigheder i USA.
 
– Det betyder, at jeg kan bruge ordet ægtemand uden spørgsmål eller yderligere forklaring, siger Corianton Hale, der indgik et af statens første homoægteskaber med sin mand Keith Bacon.
 
Omkring 300 mennesker stod klar foran rådhuset til at tiljuble parrene, da de kom ud som ægtefæller – nogle kastede ris eller pustede bobler, mens andre gav de nygifte par blomster.
 
– Jeg har altid ment, at Seattle er et godt sted at være homoseksuel, fordi her er så mange fantastiske heteroseksuelle her. Og det kan du se i dag, siger Dan Savage, der fik sin Terry Miller søndag.
 
– Det er virkelig sært at blive tiljublet af en hel masse fremmede, når du går ud fra rådhuset, hvor du lige har gjort noget, som mange historisk har været imod. Det er fantastisk, siger Carrie Carson, der sagde ja til sin partner Lori Robb.
 
Ceremonierne, der kommer til at vare hele dage, overværes af byens borgmester, Mike McGinn.
 
– Hvor er det vidunderligt at kunne støtte disse par, der forpligtiger sig over for hinanden, og at kunne være med til at igangsætte en ny civil rettighed, lyder det fra borgmesteren, der længe har været fortaler for at lade folk af samme køn gifte sig med hinanden.
 
De mange par og deres gæster stod i kø foran rådhuset, hvor de inden for blev budt velkommen til reception med regnbuefarvede cupcakes.
 
Allerede torsdag kunne par i staten skrive sig op til at blive gift – og 623 par i det amt, der inkluderer Seattle og byens forstæder, har benyttet sig af muligheden
 
Det var først søndag, at de første ægteskaber kunne indgås, og allerede kort efter midnat sagde de første par ja til hinanden.
 
USA’s regeringsdistrikt Washington, D.C. og ni stater har valgt at gøre ægteskab mellem folk af samme køn lovligt.
/ritzau/Reuters
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu