Her er årets måske dummeste tyv

30. december 2011 15:07 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Her er årets måske dummeste tyv
Billede mangler

Hvis der findes en manual for indbrudstyve, så må en jysk tyvs brøler stå på side et over ting, man ikke gør.
En 30-årig tyv var i går eftermiddag på rov i en ejendom i Utoft. Det gik også over al forventning, da han kunne vende hjem med en bærbar pc og et fladskærms-tv. Det skriver jv.dk.
Men hvad gør en dum tyv, når det nystjålne tv ikke virker?
I dette tilfælde valgte tyven at ringe til tv-producenten for at få teknisk support.
Men en snarrådig forhandler fattede mistanke og kontaktede politiet.
Så ordensmagten kørte til mandens bopæl i Horsens og fandt det stjålne tv.
Nu er tyven anholdt og sigtet for indbruddet.
Kilde:jv.dk

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu