Her skal Mærsk bisættes

18. april 2012 13:42 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Her skal Mærsk bisættes
Billede mangler

Nu står til klart, hvornår en af danmarkshistorien mest indflydelsesrige erhvervsmænd, Mærsk Mc-Kinney Møller, skal begraves.
Det bliver Holmens Kirke i hjertet af København, der lørdag den 21. april skal danne ramme om begravelsen.
Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, der døde den 16. april i en alder af 98 år, skal begraves klokken 15.
Det oplyser pressechef i A.P. Møller-Mærsk Louise Münter. Hun fortæller samtidig, at det – trods Mærsks meget fremtrædende rolle i det danske samfund – vil være en privat begravelse.
– Både bisættelse og begravelse vil finde sted under private former. Familien beder om forståelse for det, siger Louise Münter.
Hun kan ikke oplyse, hvilken præst der skal stå for bisættelsen, og heller ikke hvem der deltager i bisættelsen.
Samtidig kan hun hverken be- eller afkræfte, om Mærsks gode ven, dronning Margrethe, deltager i bisættelsen i Holmens kirke.
Men lidt royalt islæt får bisættelsen under alle omstændigheder, idet brylluppet mellem dronning Margrethe og prins Henrik også fandt sted i Holmens kirke.
Hos A.P. Møller-Mærsk oplyser Louise Münter, at der er mulighed for at vise en sidste respekt for den afdøde skibsreder, selv om man ikke er inviteret til at sidde med på kirkebænkene, når bisættelsen finder sted.
– Hvis man ønsker at give blomster, så bedes de sendes til Holmens Kirke på dagen, siger Louise Münter.
Der er allerede blevet sendt adskillige blomster til Mærsks hovedkontor på Esplanaden i København, siden Mærsk Mc-Kinney Møller døde på dronning Margrethes 72-års fødselsdag mandag den 16. april.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu