Herman Melville og romanen Moby Dick hyldes af Google

18. oktober 2012 06:59 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Herman Melville og romanen Moby Dick hyldes af Google
Billede mangler

I dag, torsdag den 18. oktober, er romanen Moby Dicks 161 års fødselsdag – forfatteren Herman Melville havde dog ikke succes med sit værk.
 
Det fejrer søgemaskinen Google i dag med en særlig “Google doodle”
 
Da den amerikanske forfatter Herman Melville for 161 år siden udgav romanen ”Moby Dick” blev den slet ikke særlig godt modtaget.
 
Herman Melville, født den 1. august 1819, var oprindeligt sømand. Disse erfaringer var baggrund for nogle bøger, som gav ham pæn succes, og han gik i gang med et mere ambitiøst projekt: Moby Dick.
 
Men romanen om en hvalfangst blev dårligt modtaget. Endnu værre gik det med hans næste roman Pierre Eller Flertydighederne, der direkte udløste en skandale.
 
Efter disse fiaskoer forsøgte Melville sig med novellegenren, hvilket blandt andet resulterede i Skriveren Bartleby.
 
Melville holdt herefter op med at skrive, blev efterhånden glemt af det læsende publikum og varetog de sidste mange år af sit liv et beskedent arbejde som toldinspektør.
 
Først mange år efter hans død, den 28. september 1891, blev Moby Dick genopdaget og fik status som en af amerikansk litteraturs største romaner.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu