Hjemmehjælp finder død 37-årig i sommerhus

3. august 2012 12:31 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Hjemmehjælp finder død 37-årig i sommerhus
Billede mangler

Ingen ved endnu, hvorfor en 37-årig mand er fundet død i et sommerhus i Kulhuse.
Nordsjællands Politi blev tilkaldt torsdag morgen, da en hjemmehjælper fandt liget.
– Han er fundet død på sin bopæl, og vi laver undersøgelser, så vi er sikret, hvis der skulle være noget mistænkeligt ved det, siger Morten Riisager-Pedersen, vicepolitikommissær ved Nordsjællands Politi, til Ritzau.
– Det er rutine, når vi finder en så ung person død, uden at andre kender til årsagen, forklarer han.
Derfor er liget af den 37-årige nu sendt til obduktion, så dødsårsagen kan blive afklaret.
– Han bliver obduceret fredag formiddag, og så må vi se, om vi kommer nærmere årsagen til dødsfaldet, siger Morten Riisager-Pedersen.
Politiet formoder dog ikke, at der er er sket noget kriminelt i forbindelse med dødsfaldet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu