Hjemmepleje fra USA på vej til ældre

2. februar 2012 08:42 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Hjemmepleje fra USA på vej til ældre
Billede mangler

Home Instead, en af USA’s største leverandører af hjemmepleje, er på vej til Danmark.
“Danmark er et interessant marked for os,” siger direktør for global franchiseudvikling i Home Instead, Bob Maguire, til Berlingske.
Firmaet forventer et boom i efterspørgslen på privat hjemmepleje inden for de næste tre til fem år.
Gruppen af danskere over 80 er stærkt voksende herhjemme. Desuden skærer det offentlige ned, og mange ældre vil gerne betale lidt ekstra for en hjælper til sig selv.
“Derfor vil vi gerne være tilstede. Vi har gode erfaringer fra Finlandhvor ældreplejen på mange måder ligner Danmark,” lyder det fra direktøren.
Home Instead beskæftiger 65.000 ansatte i 17 lande verden over.
De senere år er private virksomheder som Tryghedsgruppen, Falck og svenske Aleris gået ind på markedet og leverer hjemmehjælp under fritvalgsordningen, skriver Berlingske.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu