Hjemmerøveri med baseballbat og pistol på Wibrandtsvej på Amager

22. juli 2012 10:48 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Hjemmerøveri med baseballbat og pistol på Wibrandtsvej på Amager
Billede mangler

Et voldsomt hjemmerøveri mod en70-årig mor og hendes 26-årige søn på Wibrandtsvej på Amager lørdag aften endte med at sønnen blev skudt i benet.

 
Lørdag aften kort før klokken 23 blev en mor og hendes 26-årige søn udsat for et groft hjemmerøveri i hjemmet på Amager.

Tre maskerede mænd bankede på døren og trængte ind i hjemmet. Moren fik et slag med baseballbattet på siden af hovedet. Også sønnen fik et slag i hovedet og efter lidt tumult blev der affyret skud og sønnen blev ramt i låret – formentlig af skud fra en pistol.

Både mor og søn er uden for livsfare. Moreren måtte dog behandles for en stor flænge på siden af hovedet mens sønnen også har fået behandling efter skudsåret i låret.

De tre gerningsmænd udvekslede ingen ord under det grove overfald og de fik intet udbytte.

De tre røvere forsvandt fra stedet i en lille hvid bil, formentlig en Kia, i retning mod København.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu