Hjemmerøveri i Valby: 60-årig banket og bagbundet – nu indlagt på traumecenter

2. marts 2012 10:32 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Hjemmerøveri i Valby: 60-årig banket og bagbundet – nu indlagt på traumecenter
Billede mangler

En 60-årig mand på Kamhusene i Valby blev i nat ved 03.30-tiden udsat for et groft hjemmerøveri, hvor røverne slap afsted med et større pengebeløb.
 
Røverne kom ind i den 60-åriges lejlighed, der ligger på første sal, via et stillads.
 
I soveværelset fandt de manden, d r er af irakisk afstamning. Han blev bagbundet med strips og gaffa-tape, slået og sparket.
 
De to eller tre røvere, der talte irakisk eller kurdisk indbyrdes, fik ved røveriet udleveret et større pengebeløb, inden de igen forsvandt fra lejligheden.
 
Det 60-årige offer er efterfølgende blevet indlagt på Rigshospitalets Traumecenter. Det lykkedes ham at få vristet sig fri og få slået alarm til underboen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu