Hjemmerøveri mod 70-årig kvinde fra Lejre i Nordsjælland

28. januar 2012 18:11 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Hjemmerøveri mod 70-årig kvinde fra Lejre i Nordsjælland
Billede mangler

Endnu et hjemmerøveri er blevet begået. Denne gang gik det ud over en 70-årig kvinde i i Ledøje i Nordsjælland.
 
Det skriver TV 2.
 
De to røvere tvang sig adgang ved at brække et vindue op i havestuen, hvorefter de truede den 70-årige dame med en pistollignende genstand.
 
Kvinden nægtede at udlevere værdier, hvilket fik røverne til at binde kvindens hænder og fødder, hvorefter de gennemrodede huset.
 
Kvinden vristede sig fri og undslap til naboejedommen, hvor hun tilkaldte politiet. Røverne var dog væk, da de kom frem.
 
Kvindens mand var ligeledes hjemme, men befandt sig i en anden bygning under røveriet, og han har intet set.
 
Nordsjællands Politi hører gerne fra folk, der har set røverne, der slog til mellem 22-22.30 i går aftes.
 
De beskrives som udenlandske mænd, der snakkede gebrokkent engelsk. De var 175-180 cm høje.
 
Kvinden kom intet til, og så vidt det vides, fik røverne intet med sig.
 
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu