HK: Arbejdsgivere må vente på barselssvar

14. december 2011 15:09 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
HK: Arbejdsgivere må vente på barselssvar
Billede mangler

Nybagte forældre skal have længere tid til at tage stilling til, hvornår og hvor længe, de vil holde barsel.
Det mener fagforbundet HK, der ønsker mere fleksible barselsregler.
Det gælder især reglerne, om, at arbejdsgiveren skal have besked om orlov senest otte ugers efter fødslen.
Det kan være et problem specielt for fædrene, der typisk holder orlov efter moderen, mener næstformand i HK, Mette Kindberg.
“Der kan ske meget i løbet af et halvt år, hvis faderen først skal tage orlov efter det halve år. Hvis nu partneren bliver ledig, kan det være, at man ikke har råd til to gange dagpenge,” siger hun til Newspaq.
Mette Kindberg har forståelse for, at arbejdsgiveren gerne vil have besked i god tid om, hvornår den ansatte vender tilbage fra barsel, men otte uger er for lidt.
“Inden for de første fire måneder bør man kunne orientere arbejdsgiveren og stadig have mulighed for at ændre på det undervejs,” siger HK’s næstformand.
Hun glæder sig over, at der nu er barselsorlov på vej til selvstændige. I HK åbner man dog først champagneflasken den dag, der kommer øremærket barsel til mænd.
“Vores store ønske er, at fædre får tre måneders barsel med fuld løndækning,” siger Mette Kindberg.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu