HK: Dårlige arbejdsforhold for unge er generel tendens

29. december 2011 12:39 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
HK: Dårlige arbejdsforhold for unge er generel tendens
Billede mangler

Sagerne om unge medarbejdere, som bliver dårligt behandlet af deres arbejdsgiver, har stået i kø de seneste måneder.
 
I dag kom det frem, at iskæden ParadIS fyrer medarbejdere, der ikke selv kan finde afløsere, når de bliver syge.
 
Eksemplet med, at de unge selv skal finde en afløser ved sygdom, er et udbredt fænomen, forklarer HK, som ser de dårlige arbejdsforhold for unge som en generel tendens.
“Det er noget, der er opstået over nogle år, hvor den generelle holdning er, at man kan behandle unge skidt. Krisen har måske også gjort, at man strammer skruen en smule mere, ” siger formand for HK Handel Jørgen Hoppe til Newspaq.
 
HK mener, at udviklingen skyldes, at de unge ved for lidt om deres rettigheder, fordi de i stort tal ikke er medlem af en fagforening og ikke får hjælp og vejledning hjemmefra.
 
Indtil 2000 skulle alle unge butiksansatte melde sig ind i en fagforening for at få job, men da den regel bortfaldt, var det op til den unge selv at få sig meldt ind. Derfor kommer de unge til at stå alene og uvidende, når chefen presser på.
 
HK vil nu forsøge at få de unge til at melde sig ind i en fagforening. Blandt andet vil man forsøge at fange de unge over Facebook

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu