HKere kan sende Danmark i storkonflikt

31. december 2011 13:13 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
HKere kan sende Danmark i storkonflikt
Billede mangler

HK advarer om storkonflikt til foråret
HK vil af med såkaldt 50 procent regel ved forårets overenskomstforhandlinger. Ellers kan en storkonflikt komme på tale, advarer de.
Kort efter nytårskrudtet er skudt af, indleder fagforeningen HK en storstilet kampagne.
Kampagnen kan blive startskuddet til det, der kan ende i en storkonflikt til næste år.
HK vil nemlig ifølge Politiken have gjort op med den såkaldte 50 procent regel. Den betyder, at HK skal have 50 procent af de ansatte på en arbejdsplads som medlemmer for at kunne tegne overenskomst.
Men den regel vil HK gøre op med. Det kan potentielt sende flere hundredtusinde danskere ud i storkonflikt.
Og som reglerne er i øjeblikket, er der mange HK’ere, der er ramt, fortæller formand for HK Privat, Simon Tøgern.
“Op mod 100.000 i HK-job bliver holdt uden for overenskomst på grund af 50 procent-reglen. Det duer ikke i et moderne samfund, hvor vi praler af at have ordnede forhold og er stolte af den danske aftalemodel,” fortæller han.
Ifølge formanden er det et hovedkrav fra HK, at reglen bliver fjernet.
Kravet for HK var også fremme ved forhandlinger i 2010, men dengang afviste arbejdsgiverne forslaget. Det førte til at tre ud af fire HK’ere stemte nej til overenskomsten, der alligevel blev vedtaget, da 3F mønstrede et stort flertal af ja-stemmere.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ipsen kan godt se, at kravet kan skabe problemer igen.
“Jeg kan ikke forestille mig, at arbejdsgiverne vil gå med til at afskaffe 50 procent-reglen. Og så kan HK let komme i den situation, at de må sige nej. HK er kravlet højt op i træet, og får svært ved at sige nej, hvis de ikke får noget særligt,” siger han.http://politiken.dk/indland/ECE1494380/hk-kampagne-kan-give-storkonflikt…

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu