Højesteret stadfæster Brixtofte-dom

17. januar 2013 16:12 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Højesteret stadfæster Brixtofte-dom
Billede mangler

10.000 kroner må ex-borgmester Peter Brixtofte betale for grove udtalelser om dommer, mener Højesteret.

Peter Brixtofte må til lommerne.
Den tidligere Farum-borgmester skal betale 10 dagbøder á 1000 kroner for at kalde en dommer for “yderliggående nationalist”.
Det fastslår Højesteret torsdag i sagen mod eks-borgmesteren om ærekrænkende udtalelser.
Højesteret mener – ligesom byretten og landsretten – at Brixtofte er skyldig i at have brugt alt for grove ord om den dommer, der i første omgang var med til at finde ham skyldig i embedsmisbrug og mandatsvig.
De grove udtalelser faldt i et interview på TV2 News i oktober 2009.
Her gik Brixtofte til angreb på dommeren, der som retsformand afsagde dom over ham i Hillerød i april 2007.
For eksempel kaldte Brixtofte den nu pensionerede dommer Peter Garde for “en yderliggående nationalist”, ligesom han påstod, at dommeren havde været ude på et politisk hævntogt.
/ritzau/

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu