Højbjerg: Kom til Bayern, Fischer!

16. april 2013 18:46 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Højbjerg: Kom til Bayern, Fischer!
Billede mangler

Bayern München siges at have kig på Ajax’ seneste danske stjerneskud, Viktor Fischer, og det ville passe Bayerns seneste danske stjerneskud, Pierre-Emile Højbjerg, ganske godt, hvis Fischer skulle komme til München.

 

– Han skal være hjertelig velkommen i Bayern München. Det ville gøre mig meget glad, hvis han kommer herned, siger Pierre-Emile Højbjerg til dr.dk/sporten.

Viktor Fischer har scoret otte mål i 20 kampe for Ajax i denne sæson.

– Han skal nok blive en europæisk topangriber. Jeg mener, at han er på vej til at blive til noget rigtig stort, siger Pierre-Emile Højbjerg, der selv fik debut som den yngste Bayern München-spiller nogensinde, da han blev indskiftet i de kommende tyske mestres hjemmesejr på 4-0 over FC Nürnberg.

Pierre-Emile Højbjerg er 17 år, mens Viktor Fischer er et år ældre.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu