Højreradikale skal tages alvorligt

27. februar 2013 08:30 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Højreradikale skal tages alvorligt
Billede mangler

En dansker spiller en central rolle i at opbygge internationale netværk af anti-islamgrupper. Det skriver dr.dk.

 

Det drejer sig om nordjyden Anders Gravers, der ifølge DR Dokumentar har været med til at stifte paraplyorganisationen SION, der samler ekstreme anti-islamgrupper verden over.

»Vi ser jo, hvordan islam har et netværk overalt, hvis vi skal hamle op med det, så er vi jo også nødt til at organisere os,« siger Anders Gravers til DR Dokumentar, der understreger, at netværket vil bruge demokratiske midler.

»For os er det her en krig, der foregår med pen med bogstav, med demonstrationer, altså med alt der tilhører demokratiet,« siger Anders Gravers til DR Dokumentar.

Chef for PET, Jacob Scharf, vurderer, at der er en stor del af miljøet, der har en ikke-voldelig dagsorden. Men interessen for våben blandt personer i miljøet er stigende.

»Vi kan se en bevægelse i retning af, at man har udvist interesse for våben og i det samarbejde, man har haft med højreekstremistiske grupperinger, der har våbentræning spillet en central rolle,« siger han til DR Dokumentar.

Det har ikke været muligt at få truslens omfang uddybet af chefen for PET, Jacob Scharf.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu