Højtstående syrere dræbt i Irak

4. marts 2013 16:25 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Højtstående syrere dræbt i Irak
Billede mangler

IRAK: Mindst 40 syrere er mandag blevet dræbt af en gruppe uidentificerede irakere i Irak, oplyser irakiske embedsmænd.

 

De siger til Reuters, at en konvoj med syriske soldater og regeringsansatte, der var på flugt, blev angrebet i den irakiske Anbarprovins.

De dræbte syrere var en del af en gruppe på cirka 65 personer, som havde overgivet sig selv til de irakiske myndigheder fredag, efter at syriske oprørere havde angrebet den syriske side af grænseovergangen ved Yaarabiya, der ligger mellem Irak og Syrien.

De irakiske myndigheder havde besluttet sig for at sende syrerne tilbage til hjemlandet inden angrebet.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu