Holland vil forbyde euforiserende plante

10. januar 2012 23:29 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Holland vil forbyde euforiserende plante
Billede mangler

Landet er ellers kendt for rygercaféer, hvor man må fyre en fed.
Men når det gælder den euforiserende plante kat, vil den hollandske regering nu forbyde stoffet. Det skriver Politiken.
“Sundhedsminister Edith Schippers placerer snart kat på narkolovens liste ll. Det vil gøre besiddelse og handel med kat ulovlig,” lyder det ifølge avisen i en fælles erklæring for indenrigsministeriet, sikkerheds- og justitsministeriet og sundhedsministeriet.
En talsmand for regeringen melder, at beslutningen skyldes pres fra andre lande i Europa. Også i Danmark fragtes meget kat til landet fra Holland.
Hollands regering anslår, at 80 procent af den nuværende import til landet bliver transporteret videre, oftest per bil, til andre europæiske lande, herunder Tyskland, Danmark og Sverige, hvor stoffet er forbudt.
Kat-planten har en euforiserende effekt, og specielt blandt folkeslag fra Somalia og Etiopien er det udbredt at tygge stoffet.
Planten vokser i Yemen og Afrikas Horn. Den skaber afhængighed og kan blandt andet medføre, at misbrugere rammes af stress, depressioner og apati.
Kilde: Politiken

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu