Hundelufter overfaldet med knytnæveslag

30. januar 2012 09:39 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Hundelufter overfaldet med knytnæveslag
Billede mangler

En gåtur med hundene endte med slag og spark i ryggen.
I aftes anmeldte en mand, at han var blevet overfaldet af en anden hundelufter. Det skete, da anmelderen havde luftet sine to hunde uden snor.
Det havde den anden mand – der gik tur med sin rottweiler – ikke brudt sig om, og de to var kommet i slagsmål.
“Ejeren af de 2 hunde blev tildelt et par knytnæveslag og sparket på benene og ryggen. Den voldelige hundelufter forsvandt fra stedet i ukendt retning og blev ikke fundet ved politiets eftersøgning af ham,” oplyser politiet i sin døgnrapport.
Overfaldet skete på Søtoftevej i Ringsted.
Den voldelige hundelufter beskrives som en mand i alderen 25-30 år – og altså ejer af en rottweiler.
Lokalpolitiet i Ringsted hører gerne fra personer, der gives oplysninger om den voldelige hundeejer. Kontakt politiet på tlf. 114.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu