Hus brændt efter narkodødsfald

20. april 2013 16:31 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Hus brændt efter narkodødsfald
Billede mangler

Var det hævn for en 15-årig piges død?

 

Det spørgsmål kan man stille sig selv, efter der lørdag morgen klokken 04.32 blev anmeldt en brand ved et hus i Flemløse 29 kilometer sydvest for Odense.

Torsdag fandt politiet i samme hus den 15-årige pige død, efter hun havde taget narko, og lørdag morgen var der på bagsiden af huset anlagt bål af byggeaffald.

»Det kan se ud som om, den er antændt, selv om ingen personer er spottet i nærheden af huset. Men der er anrettet et bål ved hjælp af gamle brædder og bildæk, så vi arbejder ud fra, at branden er antændt,« siger vagtchef Jesper Fält fra Fyns Politi til ekstrabladet.dk.

Brandvæsenet fik forholdsvis hurtigt slukket ilden, men flammerne nåede at udrette en del ødelæggelser i kælderen og på vinduespartiet i stueplan.

Den 15-årige pige stammer fra nærliggende Glamsbjerg, men boede på en institution i Sydøstjylland. Den havde hun imidlertid forladt og var vendt tilbage til sit lokalområde, skriver bt.dk.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu