Hver anden dansker kalder studerende »forkælede«

21. februar 2013 11:21 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Hver anden dansker kalder studerende »forkælede«
Billede mangler

»Det er stadig verdens mest generøse SU-system, vi vil have, også efter denne reform.«

Så klare var ordene fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) på det ugentlige tirsdagspressemøde, få timer inden uddannelsesminister Morten Østergaard (R) præsenterede regeringens udspil til en SU-reform, der skal skaffe to milliarder kroner til statskassen frem mod 2020.

Alligevel er modtagelsen hos dem, det handler om – de unge og de studerende mere end lunken. Nærmere iskold. Kritikken fra de studerende hagler ned, men spørger man befolkningen, så mener flertallet, at de danske studerende i dag er for forkælede, viser en måling fra TNS Gallup, skriver B.dk.

56 procent af de adspurgte erklærer sig enige eller overvejende enige i udsagnet, mens 38 procent er uenige eller overvejende uenige. Jo ældre de adspurgte, des større tilbøjelighed til at kalde de unge studerende »forkælede«. Også flere mænd end kvinder erklærer sig enige, og flere fra blå blok end rød blok.

Ser man alene på S-vælgerne, er det imidlertid over halvdelen, 53 procent, der er enige eller overvejende enige, skriver B.dk.

Partiets uddannelsesordfører Mette Reissmann er dog afvisende.

»Jeg mener ikke, at de er forkælede. Danske studerende er flittige og seriøse, og de fiser den ikke bare af. Det er heller ikke en straffesanktion, vi er ude i (med reformen, red.),« siger hun til B.dk.

Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) mener formand Malene Nyborg Madsen ikke, at SU-systemet er så generøst, som politikerne gang på gang fremhæver.

»Jeg ved ikke, om det er særlig generøst. Vi taler om en ydelse, der er den laveste offentlige ydelse, man kan få, og som endda ligger en del under OECDs fattigdomsgrænse. Mange ministre har tidligere udtalt, at man faktisk ikke kan leve af en SU,« siger hun.

Malene Nyborg Madsen ærgrer sig over den retorik, der er blevet brugt i debatten op til SU-udspillet – hun mener, at det har været med til at tegne et negativt billede af danske unge og studerende.

»Den hjemmeboende SU er blevet omtalt som cafépenge, og det sjette SU-år som et fjumreår. Men der kan være mange fornuftige årsager til, at folk tager et års pause. Man har skabt et billede af de unge af, at vi er dovne og ikke har lyst til at gennemføre noget hurtigt,« siger hun og afviser, at det stemmer overens med virkeligheden.

Hun bliver bakket op af formand Jakob L. Ruggaard fra Danske Studerendes Fællesråd (DSF). Han påpeger, at mange studerende i København må bruge hele deres SU til husleje – og derudover står de så med udgifter til transport og studiebøger. Han hæfter sig også ved, at danske studerende allerede er blevet hurtigere til at gennemføre uddannelser, end de var tidligere.

»Vi er jo Danmarkshistoriens hurtigste studerende, os, der er i uddannelse nu. Vi er blevet hurtigere og hurtigere, og det viser den store grad af samfundsansvar, der hersker blandt de studerende,« siger han.

Et af de tiltag, der har høstet kritik fra både studerende og nogle fagfolk er regeringens forslag om, at der skal strammes op på rammerne på universiteterne for at sikre en mere aktiv studiegennemførelse.

Blandt andet skal man ikke længere kunne framelde sig eksamener – så går man ikke til eksamen i et fag, tæller det som et brugt forsøg ud af de tre mulige. Desuden skal man være fuldtidsstuderende for at kunne modtage SU.

Det er helt rimelige krav, mener Socialdemokraternes uddannelsesordfører.

»Der kommer nogle rammer og en fasthed. Men når man læser, så er det jo med det formål at blive færdig. De studerende skal ikke jappes igennem, men de får en gratis uddannelse, og de skal møde motiverede og forberedte. Så siger nogen, at de skal tvinges til eksamen, jamen, jeg ved ikke helt, hvad de havde forventet. Selvfølgelig skal man til eksamen, når man er indrullet i et studie,« siger Mette Reissmann.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu