Hver femte lærer må arbejde under lockouten

15. marts 2013 12:49 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Hver femte lærer må arbejde under lockouten
Billede mangler

Selv om en lockout af lærerne træder i kraft den 1. april, vil mellem hver femte og hver fjerde ansat stadig være at finde på skolerne, skriver b.dk. Det er endnu uvist, om pædagogerne må passe børnene i lærernes fravær.

 

Der er meget stor forskel på, hvor hårdt ramt skolerne bliver, når lærerne sendes hjem. Nogle skoler mister alle lærerne, mens andre kan humpe videre med en temmelig beskåret arbejdsstyrke.

Under konflikten arbejder tjenestemændene, der udgør knap 20 procent af lærerstanden. Vikarer, der ikke er medlem af Danmarks Lærerforening, er heller ikke omfattet af konflikten. Det samme gælder administrativt personale, ledere, pædagoger og psykologer.

Men de må ikke udføre konfliktramt arbejde. Den tjenestemandsansatte tysklærer i 9.b. må ikke gå ind og læse tysktimerne i de andre klasser, hvis deres normale tysklærere er sendt hjem. Og tysklæreren må heller ikke pludselig overtage timerne i dansk, matematik og fysik, fordi de pågældende lærere er konfliktramt.

»Udgangspunktet er, at man under konflikten skal udføre det arbejde, man plejer at lave. Tjenestemænd, der plejer at have én klasse, kan ikke pludselig pålægges at undervise tre klasser, mens der er konflikt,« siger Laurits Lynge, der er afdelingschef i Danmarks Lærerforening, til b.dk.

Men de tjenestemandsansatte lærere må godt føre tilsyn med klasser, der mangler deres lærere, lyder det fra KL.

»Man må ikke undervise en anden klasse. Men der findes situationer, hvor man også normalt kan pålægges tilsyn med for eksempel en naboklasse,« siger afdelingschef Lene Møller.

Det er dog begrænset, hvor meget skolerne kan bruge de tilbageblevne lærere til at holde øje med lærerløse klasser, mener Danmarks Lærerforening.

»Lærerne kan pålægges at føre tilsyn med flere klasser, hvis det var almindelig praksis på skolen før konflikten. Men tilsyn er typisk blevet anvendt i akut opståede situationer i forbindelse med for eksempel sygdom. Vi har ikke hørt om skoler, der har planlagt med fast tilsyn i længere perioder,« siger Laurits Lynge.

Skolen har tilsyn med eleverne i skoletiden. Men det er yderst tvivlsomt, om de vil være i stand til at udføre tilsynet, når så stor en del af lærerne mangler.

I første omgang skal der sikres pasning af de mindste skolebørn. Ganske vist vil skolernes SFOer fungere og på normal vis tage sig af børnene efter skoletid. Mange af pædagogerne har imidlertid også timer i skolen, hvor de for eksempel fungerer som undervisningsassistenter i lærernes timer.

Men det er ikke klarlagt, om en pædagog under konflikten må passe børnene alene, hvis hun under normale omstændigheder blot skulle fungere som en hjælpende hånd for en konfliktramt lærer.

»Det er en speget sag. BUPL mener, at det kan pædagogerne ikke. Vi er ved at undersøge det nærmere,« siger Lene Møller.

Selv om man ikke vil gå efter at genere forældrene mest muligt, er udgangspunktet for denne – som for alle andre konflikter – at det skal kunne mærkes. Derfor tror Laurits Lynge da heller ikke, at skolerne vil begynde at indkalde horder af ikke-organiserede vikarer til at tage sig af børnene.

»Dermed ville kommunerne jo være med til at afbøde virkningerne af den konflikt, de selv har sat i gang,« siger han.

De lærere, der ikke er medlemmer af Danmarks Lærerforening, vil heller ikke blive omfattet af konflikten. Ifølge Laurits Lynge er organisationsgraden dog høj på lærerværelserne, hvor 96 procent er medlem af lærerforeningen. 

Det vides endnu ikke, hvor hårdt afgangsprøverne i 9. klasse rammes. Dette varetages af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu