Hver tiende soldat får psykiske mén

18. marts 2013 07:03 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Hver tiende soldat får psykiske mén
Billede mangler

De psykiske mén efter deltagelse i krig viser sig ikke nødvendigvis med det samme. Posttraumatiske stresssymptomer kan tværtimod dukke op eller forværres flere år efter endt udsendelse.

 

Det viser en omfattende undersøgelse af de 749 soldater, der i første halvår af 2009 gjorde tjeneste i Afghanistan; det såkaldte Hold 7. Undersøgelsen stiller alvorlige spørgsmålstegn ved Arbejdsskadestyrelsens nuværende praksis, der hindrer soldater i at få anerkendt deres krigstraumer som arbejdsskade, hvis de ikke har indsendt lægefaglig dokumentation for deres symptomer senest seks måneder efter hjemkomst fra krigen, skriver Berlingske.

Undersøgelsen, der er foretaget af Videncentret ved Forsvarets Veterancenter, viser, at knap hver tiende soldat fra Hold 7 har symptomer på posttraumatisk stress (PTSD) eller depression to et halvt år efter deres hjemkomst. Da samme hold blev undersøgt knap to år tidligere, var det kun fem procent af soldaterne, der havde PTSD-symptomer.

»Vores tal viser, at der er en gruppe, der udvikler symptomer senere end de seks måneder. Vi må fremadrettet regne med, at vi vil se veteraner udvise reaktioner på deres udsendelse i en lang periode. Der er veteraner, der bliver ved med at få det dårligere, og der kommer nogle nye til med tiden,« siger Mette Bertelsen, chef for Videncentret ved Veterancentret.

Konklusionerne er ikke voldsomt overraskende, da både amerikansk og hollandsk forskning har påpeget forsinkede PTSD-reaktioner hos veteraner. I USA er selvmordsraten blandt veteraner alarmerende høj – også hos veteraner, der var i krig for både ti og 20 år siden.

Men først nu har Danmark sine egne valide undersøgelser af et tilstrækkeligt stort antal soldater:

»Jo mere vi ved, desto bedre kan vi blive til at opdage de veteraner, der har brug for hjælp og skræddersy behandlingen og indsatsen over for den enkelte,« siger Mette Bertelsen.

Undersøgelsen afslører en bekymrende andel af veteraner med selvmordstanker, og den andel bliver større, som tiden går. To et halvt år efter hjemkomst gik otte procent med selvmordstanker; noget, der var nærved ikke-eksisterende ved soldaterne kort efter hjemkomsten. Tre veteraner fra Hold 7 har konkret forsøgt selvmord.

Ifølge Videncentrets rapport spiller det en rolle for veteranens velbefindende, om han/hun tidligere har oplevet traumatiske begivenheder, har tendens til depression i forvejen eller er dårligt uddannet. Ligesom soldater, der var blevet fysisk såret naturligt nok var i højere risiko for psykiske efterreaktioner.

»Det er allerede et punkt i veteranpolitikken, at der skal foregå en bedre vurdering af den psykiske robusthed hos dem, der bliver udsendt. Har man haft depressioner eller oplevet traumer før, skal vi være særligt opmærksomme,« siger Mette Bertelsen.

I oktober gik omkring 200 danske krigsveteraner i optog gennem København for at demonstrere mod den »seks-måneders-regel«, der betyder, at soldater skal indsende lægefaglig dokumentation for deres psykiske og fysiske skader senest seks måneder efter, de er kommet hjem. En af de demonstrerende var Dennis Hansen, der var udsendt til Balkan i 1995 og 2000. 12 år senere led han stadig:

»Det her handler ikke om penge. Om de vil give mig 100.000 eller 500.000 (kroner, red.), spiller ingen rolle. Jeg vil bare anerkendes for min sygdom og det, jeg har lavet som soldat,« sagde han til Berlingske stående midt i demonstrationen.

I den forbindelse oplyste beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), at hun havde bedt Arbejdsskadestyrelsen se på den nyeste forskning på området. Seks-måneders-reglen stammer fra WHOs anbefalinger, men »hvis der er lægefagligt belæg for at ændre praksis, vil det kunne give anledning til at genoptage allerede afgjorte sager«, sagde Frederiksen. Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) fulgte i december trop med en næsten identisk udtalelse.

Den nye rapport bekræfter fornemmelsen hos Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF. Og den nødvendiggør ifølge foreningen en anden praksis for anerkendelse af krigstraume som arbejdsskade.

»Rapporten sætter en tyk, tyk streg under, at kravet om lægefaglig dokumentation inden for seks måneder hverken er rimeligt eller brugbart,« siger Flemming Vinther, formand for HKKF.

Han hæfter sig ved, at tidligere undersøgelser baserer sig på efterrationalisering, i og med krigsveteranerne er blevet spurgt, hvordan de har haft det før og efter udsendelse. Den nye rapport har derimod undersøgt, hvordan soldaterne havde det inden, under og efter udsendelse.

I alt har op mod 30.000 danskere været udsendt til krigszoner i hele verden siden slut-1980erne. Med 43 døde og 211 sårede er Afghanistan-indsatsen Danmarks ubetinget blodigste krigsdeltagelse, men først i 2010 fik Danmark en egentlig veteranpolitik.

For flertallet er deltagelsen på de udsendte soldaterhold ikke traumatiserende, for nogle er den endda en berigende og positiv oplevelse for soldatens liv, viser den nye undersøgelse, der har titlen »Efter Afghanistan – rapport over veteraners psykiske velbefindende to et halvt år efter hjemkomst«.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu