Hviderussere knaldet otte år efter

8. marts 2013 14:23 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Hviderussere knaldet otte år efter
Billede mangler

Medaljefordelingen skal endnu engang laves om i atletikkens verden.

 

Og endnu engang er det atleter fra den tidligere østblok, der er blevet afsløret som doping-fiflere.

Det internationale atletikforbund IAAF har opbevaret dopingprøverne fra VM 2005 i Helsinki, og nu har man undersøgt prøverne igen med nye metoder på det WADA-akkrediterede laboratorium i Lausanne i Schweiz. Det har afsløret seks snydere.

Der er tale om fire atleter fra Hviderusland og to russiske atleter:

Andrei Mikhnevich, Hviderusland – kuglestødIvan Tsikhan, Hviderusland – hammerkast (guld)Vadim Devyatovskiy, Hviderusland – hammerkast (sølv)Tatyana Kotova, Rusland – længdespring (sølv)Nazdeya Ostapchuk, Hviderusland – kuglestød (guld)Olga Kuzenkova, Rusland – hammerkast (guld)

IAAF er nu gået i gang med disciplinærsager, som formentlig inden længe vil udløse karantæner og ny fordeling af medaljerne i kvindernes kuglestød og længdespring samt både mænd og kvinders hammerkast.

Ostapchuk er allerede i gang med at afsone en dopingkarantæne efter, at hun testede positiv, da hun vandt OL-guld i London sidste år.

Tidligere er hammerkasteren Vladislav Piskunov fra Ukraine samt den indiske diskoskaster Neelam Jaswant Singh begge blevet diskvalificeret for dopingforseelser ved VM 2005.

– IAAFs budskab til snyderne er stadig mere klart med de konstante forbedringer i metoderne til at afsløre doping, at det ikke er muligt at gemme sig, siger IAAF-præsidenten Lamine Diack.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu