Hvor er pose-babyens mor?

16. december 2011 14:08 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Hvor er pose-babyens mor?
Billede mangler

Politiet forsøger nu at finde ud af, hvem der i morges lagde en nyfødt dreng i en plastikpose i Maribo – og forlod barnet.
“Vi har lavet undersøgelser på stedet, og nu håber vi på, at henvendelser fra offentligheden kan hjælpe os videre,” fortæller Søren Ravn Nielsen, vicepolitikommissær ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, til Newspaq.
Spædbarnet blev fundet af en hundelufter, og barnet var stærkt afkølet, men i live.
Der er intet, der tyder på en forbrydelse, men derimod om en “ulykkelig hændelse”.
“Vi er meget interesserede i at høre fra vidner, der har set nogen anbringe barnet på stedet, eller har kendskab til en, der kan have født i dag. For der sidder jo formodentlig en ulykkelig mor et eller andet sted,” siger Søren Ravn Nielsen.
Drengen er nu på hospitalet og er under behandling.
Søren Ravn Nielsen fortæller, at det er “meget sjældent, at vi oplever, at børn bliver efterladt på denne her måde.”
2. december blevet andet nyfødt barn fundet i Viborg. I det tilfælde var barnet død og blev fundet i en sø.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu