I 2003: Villy Søvndal forsvarede Helsingør-forældre

24. september 2012 06:01 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
I 2003: Villy Søvndal forsvarede Helsingør-forældre
Billede mangler

Da sag om tvangsfjernelse af helsingør-forældres seks børn var i medierne i 2003 blev forældrene taget i forsvar af SF-formand Villy Søvndal.
 
– Den mest absurde sag, jeg nogensinde er stødt på.
Sådan sagde Villy Søvndal tilbage i 2003 på tv, da sagen om de seks tvangsfjernede børn fra Helsingør kørte i de danske medier.
 
I 2003 sendte DR-dokumentarprogrammet “Til barnets bedste”. Dokumentaren er lavet af Nils Giversen, og her udtalte en meget skråsikker Villy Søvndal, der var socialordfører i SF, at “der er noget frygteligt galt i denne har sag”.
 
– Når man står med en sag, hvor det er oplagt, at man gør uret mod en familie, mod nogle voksne og nogle børn, så synes jeg, at vi har brug for, at nogle opgiver de der meget sikre positioner og kigger på sagen igen, sagde Villy Søvndal i 2003, skriver B.T.
 
“Uretten” var ifølge Villy Søvndal, at kommunen fjernede børnene.
 
For få dage siden kom det frem, at forældrene har skjult en fireårig dreng for kommunen i fire år.
 
Det såkaldte garagebarn har ikke været uden for en dør i hele sin levetid.
 
Villy Søvndal ønsker ikke i dag at forklare, hvorfor han i 2003 forsvarede familien, skriver B.T.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu