Ikea Danmark stopper salg af kødboller

25. februar 2013 14:49 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ikea Danmark stopper salg af kødboller
Billede mangler

Ikea stopper al salg af kødboller i sine danske butikker efter fund af hestekød i kødbollerne hos tjekkisk Ikea. Det oplyser møbelgiganten til tv2.dk.

 

Tidligere mandag meddelte Ikea Danmark ellers til politiken.dk, at man ikke havde aktuelle planer om at stoppe salget af kødboller, sådan som de svenske Ikea-butikker havde gjort.

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT stammer de tjekkiske kødboller med hestekød fra Dafgård, et svensk firma som leverer kødboller til hovedparten af Ikeas butikker i Europa.

Hestekødet blev ifølge politiken.dk fundet i et parti kødboller, som skulle være leveret til Ikeas varehus i den tjekkiske by Brno. Fundet blev gjort, inden bollerne blev solgt til forbrugerne.

Ikea er nu gået i gang med at teste, om der hestekød i de kødboller, som er blevet solgt til danske kunder.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu