Illum på italienske hænder

8. marts 2013 12:57 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Illum på italienske hænder
Billede mangler

Illum-stormmagasinet i centrum af København får nye ejere. Det er den italienske kæde af stormagasiner a Rinascente, der har købt Illum af den tidligere ejer Solstra Capital Partners.

Det fremgår af en netop udsendt pressemeddelelse. Det fremgår ikke, hvad prisen har været.

Efter en dybere krise har udviklingen for Illum været god de senere år. En ny Strategi fra 2010 har medført, at kundetilgangen i Illum er i de sidste tre år vokset med hele 32 pct, og omsætningen er steget med 23 pct

Omsætningen sidste år blev det højeste nogen sinde.

»Det er godt tidspunkt for Illum at få en ny ejer, som kan løfte Illum op til det næste niveau,« siger bestyrelsesformand i Illum Oscar Crohn.

»Vi er yderst tilfredse med den udvikling, Illum har været igennem, som har øget shoppingoplevelsen såvel som Illums rentabilitet signifikant,« siger Oscar Crohn.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu