Indbrudstyv afsløret af TV-program

27. marts 2013 15:53 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Indbrudstyv afsløret af TV-program
Billede mangler

Tyveriet af en bunke skrabelodder fra Dagli’Brugsen i Gørding er blevet opklaret med hjælp fra TV-programmet Station 2.

 

TV 2s krimiprogram bragte mandag et indslag med overvågningsbilleder fra tyveriet samt billeder af en ung kvinde, der indløste skrabelodderne i en forretning i Farum.

Indslaget udløste en række henvendelser fra offentligheden, og siden er både tyven, hæleren og en tredje medskyldig blevet anholdt.

En 29-årig mand har ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi tilstået, at han står bag tyveriet, der fandt sted 31. januar.

Manden er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, mens de formodede hælere, en 19-årig kvinde og en 20-årig mand, begge fra Sjælland, er blevet sigtet og løsladt efter endt afhøring.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu