Indbrudstyv gemte skarpladt våben

27. marts 2013 17:31 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Indbrudstyv gemte skarpladt våben
Billede mangler

En 38-årig mand fra Aarhus er onsdag blevet varetægtsfængslet i fire uger, efter han natten til onsdag blev anholdt i forbindelse med et indbrud i en villa i Lystrup nord for Aarhus. Han bliver ud over indbruddet sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, oplyser Østjyllands Politi.

 

Den 38-årige mand var stukket af fra villaen, da politiet nåede frem, men ved hjælp fra en hundepatrulje lykkedes det ordensmagten at finde og anholde ham.

Politiet fandt desuden en taske i området, som angiveligt tilhørte manden. Den indeholdte diverse indbrudsværktøj samt en skarpladt pistol med syv patroner i magasinet, oplyser Østjyllands Politi.

Grundlovsforhøret blev holdt bag lukkede døre, og af hensyn til den videre efterforskning ønsker anklagemyndigheden ikke at udtale sig om sagen.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu