Tre unge indbrudstyve endte i grøften efter biljagt

8. marts 2013 11:10 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Tre unge indbrudstyve endte i grøften efter biljagt

I et forsøg på at slippe fra politiet endte tre unge indbrudstyve i grøften med deres bil natten til fredag. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi ifølge jv.dk.

 

De havde netop lavet indbrud i en tøjbutik i Blåvand på den jyske vestkyst, men da de ville flygte fra gerningsstedet, blev de hurtigt indhentet af en politipatrulje.

»Men det køretøj havde ikke lyst til at snakke med os. De stak af,« fortæller vagtchefen, Ole Aamann, hos Syd- og Sønderjyllands Politi til jv.dk.

Men i en rundkørsel kort efter kørte gerningsmændene i grøften, og mens to 19-årige blev anholdt, løb den tredje fra stedet.

BNB

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu