Inden DBU: Esbjerg og Thorup var enige om ny kontrakt

21. februar 2013 11:08 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Inden DBU: Esbjerg og Thorup var enige om ny kontrakt
Billede mangler

U21-landsholdets nye træner, Jess Thorup, var klar til at fortsætte samarbejdet med Esbjerg, inden DBU rettede henvendelse.

 

Det oplyser direktør i Esbjerg, Søren Poulsen i kølvandet på torsdagens nyhed om, at Jess Thorup fra sommer skal være Morten Wieghorsts afløser for de bedste unge talenter i Danmark.

– Vi var sådan set enige med Jess om en forlængelse, men der har været fuld åbenhed hele vejen. DBU kom lige ind imellem, hvilket vi naturligvis er kede af, forklarer Søren Poulsen til Tipsbladet.

– Det er med blandede følelser, vi afgiver Jess Thorup til tjeneste i DBU, men vi vil ikke stå i vejen for et så attraktivt og indholdsrigt job i et internationalt miljø. Vi betragter det som en cadeau til først og fremmest Jess selv, men også til EfB, at han har kunnet udvikle sig i et stærkt fagligt miljø til at være DBU’s førstevalg som U21-landsholdstræner. På længere sigt håber vi at kunne drage nytte af de nye kompetencer, Jess vil tilegne sig i de kommende år, og vi vil af flere årsager holde en tæt dialog med ham.

Tilbuddet om en forlængelse af Esbjerg-kontrakten, der udløber til sommer, kommer ellers i kølvandet på en sæson, hvor Superliga-klubben har haft store problemer i den bedste række og kun har et point ned til nedrykningsstregen. Jess Thorup fortsætter dermed foråret ud i Esbjerg, inden han fra sommer og to år frem kan kalde sig U21-landstræner.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu