Indien forventer bølger på seks meter

11. april 2012 13:56 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Indien forventer bølger på seks meter
Billede mangler

Indien har nu udsendt et tsunamivarsel for dele af landets østkyst, hvor myndighederne regner med bølger på omkring seks meter, skriver Reuters.
Det vides ikke, hvornår den vil ramme. Indiens østkyst blev også ramt af den voldsomme tsunami fra 2004 med store skader til følge.
Det menes også at øgrupperne Andamanerne og Nicobarerne vil blive ramt af mindre bølger.
Jordskælvet, der vurderes op til 8,9 på richterskalaen, skabte panik i større indiske byer, hvor folk flygtede ud på gaden da rystelserne ramte.
I Sri Lanka var der lignende scener, og også her er der udsendt et varsel. Myndighederne opfordrer desuden folk til at søge mod højt belliggende områder.
Der er endnu ingen rapporter om områder, der er blevet ramt af en eventuel tsunami.
Kilde: Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu