Indvandrere overlever kommunale fyringsrunder

12. juni 2012 07:11 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Indvandrere overlever kommunale fyringsrunder
Billede mangler

Når kommunerne presses til prikkerunder på grund af dårlig økonomi, så undgår ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ofte at blive fyret.
Det skriver Kommunernes Landsforenings ugebrev Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Det Fælleskommunale Løndatakontor.
Mellem september 2010 og september 2011 måtte kommunerne afskedige mere end 20.000 personer.
I alt var det kun 137 ikke-vestlige indvandrere, der måtte på jagt efter nyt job. Det svarer tul 0,5 procent af andelen af indvandrere.
Sammenlignet har fire procent af danskerne mistet deres job i kommunerne i samme periode.
Statistikken glæder formanden for Foreningen Nydansker, Torben Møller Hansen, der peger på en særlig ting, der har fået dem til at gennemleve prikkerunderne.
– Jeg tror, at den forandring nydanskerne har fået i kommunerne er god og struktureret. De er dygtige til deres arbejde, og det bliver de ved med at være, selvom kommunerne skal skære ligesom man gør i det private, siger han til Newspaq.
Professor Peter Nannestad fra Aarhus Universitet, har blandt andet forsket i arbejdsmarkedets integration af indvandrere. Han peger på noget helt andet, som den primære årsag.
– Det fleste kommunale fyringsrunder har været blandt ledere og mellemledere, og der er minoriteterne svagt repræsenteret, siger han til Newspaq.
Torben Møller Hansen accepterer, at der er flere indvandrere i bunden end i toppen af organisationerne. Men han er stadig positivt stemt overfor statistikken.
– Jeg syntes ikke vi skal lade den detalje skygge over et rigtig flot tal. Vi skal notere det her positive tal, og håbe på, at mangfoldigheden er på vej tilbage, efter at have fået et gok i nøden under krisen, siger han.
Andelen af ikke-vestlige indvandrere i kommunerne er nu på 5,4 procent. Det er første gang det er højere end 5,1 procent, som de udgør af hele arbejdsstyrken.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu