Indvandrere på førtidspension skyldes traumer

2. januar 2012 09:57 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Indvandrere på førtidspension skyldes traumer
Billede mangler

I de seneste fem år er antallet af ikke-vestlige indvandrere på førtidspension steget med 51 procent.
Stigningen kommer ifølge Dansk Socialrådgiverforening, fordi de indvandrere, som kommer til Danmark, er dårligere end tidligere.
“De mennesker, som er kommet til landet de seneste mange år, er – på grund af den meget skrappe indvandringspolitik – mere traumatiserede efter oplevelser i hjemlande. Det invaliderer dem og gør, at de har svært ved at falde til i det nye samfund og tilegne sig kompetencer såsom sprog,” siger formand Bettina Post til Newspaq.
Dansk Arbejdsgiverforening mener, at socialrådgiverne på landets jobcentre har været for dårlige til at få indvandrerne i job, men den kritik affejer Bettina Post.
“Jeg melder hus forbi på den kritik. Arbejdsmarkedet må også åbne dørene for folk med meget begrænset arbejdsevne, og jeg har ikke hørt et arbejdsmarked, der skriger efter folk, som ikke kan arbejde 100 procent. Derfor er det en total forfejlet kritik,” mener formanden.
Hun opfordrer politikerne til at tage teten og få afdækket baggrunden for stigningen, så man kan sætte ind med de rigtige løsninger på problemet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu