Influenza-epidemi har kurs mod Danmark

23. januar 2012 22:05 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Influenza-epidemi har kurs mod Danmark
Billede mangler

Ikke nok med at det milde vintervejr ser ud til at ændre sig til frostvejr. Nu kommer der også en influenza-epidemi, der ser ud til at ramme Danmark inden for de næste to uger.
Det skriver BT.
Statens Serum institut tror, at det er den såkaldte H3N2-virus, der vil sende danskerne under dynerne den næste tid. Det er i hvert fald den, der er at finde i både Norge og Sverige i øjeblikket.
“Det varer nok ikke så længe, før vi kan se en øget influenza-aktivitet i Danmark. Det ser ud til, at de har H3N2 i Norge og Sverige lige nu, så den type kommer nok til Danmark i løbet et par uger,” siger overlæge på Epidemiologisk Afdeling på Statens Serum Institut, Tyra Grove Krause til BT.
Der er dog ingen grund til panik, da typen H3N2 er dækket ind i årets influenzavaccine, oplyser overlægen.
Rådene er enkle, hvis man fanger influenzaen.
Hold dig hjemme, så du ikke smitter andre. Der er ikke brug for helte. Vask hænder tit, og nys ikke i hånden, men brug ærmet i stedet,” siger hun.
H3N2 må ikke forveksles med H1N1, der er betegnelsen for den fugleinfluenza, der skabte en del frygt for et par år siden.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu