Institut: Provinsen skal lære om hatecrimes

6. juli 2012 13:09 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Institut: Provinsen skal lære om hatecrimes
Billede mangler

Institut for Menneskerettigheder (IMR) er godt tilfreds med, at Rigsadvokaten har indskærpet over for politikredsene, at de skal være mere opmærksomme på hadforbrydelser.
Det vil have en positiv effekt på området, mener projektleder Lisbeth Garly Andersen fra IMR.
– Hadforbrydelser er jo en af de alvorligste former for diskrimination og er en klar udfordring for vores samfund. Vi mener, at det er vigtigt, at politiet får fokus på det, og at de også får opklaret de sager, så de ikke bare passerer som almindelige voldssager, siger hun til Newspaq.
Men hun mener også, at der kan gøres mere.
– Der har været en kampagne om det her i København, men der sker jo også hadforbrydelser ude i provinsen, så der mener vi, det er vigtigt, at der bliver iværksat nogle initiativer, siger Lisbeth Garly Andersen til Newspaq.
Det, som politiet bl.a. skal have mere fokus på, er sager, hvor gerningsmanden f.eks. har råbt noget om, at offeret er bøsse, inden han slog. Eller at gerningsmanden bærer symboler som hagekors, når offeret er indvandrer.
Desuden er der heller ikke særlig meget konkret viden på området. Derfor efterlyser Lisbeth Garly Andersen også mere forskning på området. Det kunne meget vel ligger hos universiteterne.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu