Inter og Balotelli straffet efter hadeopgør

26. februar 2013 17:31 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Inter og Balotelli straffet efter hadeopgør
Billede mangler

Det var ikke kun i kampen om bolden, at der var drama i weekendens Milano-derby.

 

Som så mange gange før var superstjernen og problembarnet Mario Balotelli også hovedperson i en mindre skandale uden for banen.Denne gang var den spektakulære angriber dog – i hvert fald til dels – offer i stedet for skyldig.

Mario Balotelli og holdkammeraten Sulley Muntari, som begge har en fortid hos Inter, blev gennem hele kampen mødt med racistiske tilråb fra Inter-fansene, der desuden viftede med oppustelige bananer og rettede laserlys mod Milan-profilerne.

Det har nu givet Inter en både på 50.000 Euro svarende til cirka 373.000 kroner.

Trods hetzen mod Mario Balotelli skal Milan-esset også selv op med pengepungen.

I forbindelse med de nedladende tilråb reagerede den tidligere Manchester City-stjerne ved at føre en finger til læberne ud mod Inter-fansene, hvilket det italienske fodboldforbund har takseret som en upassende gestus. Den aktion koster nu Balotelli en bøde på 10.000 Euro svarende til knap 75. 000 kroner.

Med en årsløn på omkring 30 millioner kroner vælter det nok ikke budgettet.  

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu