Irland gør stadig ondt på Danske Bank

7. februar 2013 09:08 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Irland gør stadig ondt på Danske Bank
Billede mangler

Selv om cifrene er blevet mindre, så skiller den irske del af Danske Banks forretninger sig stadig ud med større nedskrivninger. De var i 2012 på henholdsvis 2,76 pct. og 2,65 pct. af udlån og garantier for Nordirland og bankaktiviteter i det øvrige Irland, hvoraf de fleste stammer fra et presset ejendomsmarked.

 

Men de danske privatkunder skiller sig med en nedskrivningsprocent på 0,4 også negativt ud i forhold til de øvrige nordiske lande, hvor privatkunder kun udløser en nedskrivningsprocent på mellem 0,16 og 0,24. Og så har de danske privatkunder endda udløst mindre nedskrivninger i 2012 end året før, hvilket var med til at få de samlede nedskrivninger alene i 4. kvartal til at falde fra 2,9 til 2,6 mia. kroner.

“Årets nedskrivninger på udlån i Danmark var især relateret til forbrugsrelaterede brancher som følge af en lavere detailomsætning, erhvervsejendomssegmentet samt privatkunder. Fald i nedskrivninger på udlån relaterede sig primært til lavere nedskrivninger på landbrugskunder,” skriver banken i sit årsregnskab.

Samlet faldt nedskrivningerne i banken fra 13,2 mia. kr. til 12,5 mia. kr., hvilket ligger en smule under det estimat, som 24 analytikere ifølge Ritzau Finans havde regnet sig frem til.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu