Is trækkes tilbage: Kan give allergisk reaktion

21. april 2017 18:35 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Chokoladeis fra Bornholms Ismejeri, der er solgt i Fakta-butikker over hele landet, trækkes tilbage på grund af udeklareret indhold, der kan give følsomme personer allergiske reaktioner.

Is trækkes tilbage: Kan give allergisk reaktion
Arkivfoto.

I en pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen trækkes en chokoladeis fra Bornholms Ismejeri i Svaneke tilbage. Isen er solgt i Fakta-butikker landet over og kan give allergiske reaktioner.

Det er isen Chokolade, der sælges i 725 ml bøtter, der trækkes tilbage – det er kun is med følgende holdbarhedsdatoer, der er berørt:
Mindst holdbar til: 10-12-2017
Mindst holdbar til: 13-12-2017
Mindst holdbar til: 20-12-2017
Mindst holdbar til: 25-12-2017
Mindst holdbar til: 27-12-2017
Mindst holdbar til: 28-12-2017
Mindst holdbar til: 19-01-2018
Mindst holdbar til: 20-01-2018

 

Årsagen til tilbagetrækningen er, at isen indeholder “ikke-deklareret soyalecitin”. Ifølge Fødevarestyrelsen kan soja hos følsomme personer fremkalde en allergisk reaktion.

Begrænset mængde

Jonas Bohn, direktør, Bornholms Ismejeri, oplyser følgende til Newsbreak.dk:

– Der er tale om en begrænset mængde. Hvor meget, kan jeg ikke lige sige, men det er udelukkende det, der er sendt ud til Fakta-butikkerne.

Fødevarestyrelsen råder forbrugere til enten at smide isen ud eller levere den tilbage til den butik, hvori den er købt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu