Ishockeyspiller taget for doping i Danmark

15. marts 2013 17:25 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Ishockeyspiller taget for doping i Danmark
Billede mangler

En ishockeyspiller fra Hviderusland blev afsløret i dopingkontrollen under OL-kvalifikationsturneringen i SE Arena i Vojens i februar.

Det er den 35-årige forward Andrei Mikhalyov fra KHL-holdet Dinamo Minsk.

Han blev testet positiv for det forbudte stof methylhexaneamine, som har en opkvikkende virkning og kan give alvorlige skadevirkninger på bl.a. hjertet.

Flere sprintere er de senere år testet positiv for det samme præparat.

Den hviderussiske spiller er suspenderet og har ikke spillet for sit hold siden 7. marts. Hviderusland blev nr. 2 i OL-kvalen efter Slovenien, men foran Danmark.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu