Islamister dræber seks parkbetjente i Nigeria

5. februar 2013 21:31 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Islamister dræber seks parkbetjente i Nigeria
Billede mangler

NIGERIA: Den islamistiske gruppe, Boko Haram, har tirsdag dræbt seks parkbetjente i Nigeria og flere er fortsat savnet, lyder det fra en leder for parkbetjentene i Sambisa-skovområdet ifølge Reuters. Angrebet formodes at være hævn for, at sikkerhedsstyrker i sidste uge dræbte 17 islamister og ødelagde to Boko Haram-træningslejre i den nordøstlige del af landet.

 

– Seks personer er blevet dræbt. Mange af vores ansatte er stadig savnet, da vores lejr ligger helt øde hen, siger Sambisa-leder Hassan Malgwi til Reuters.

Hverken militæret eller Boko Haram har udtalt sig om angrebet, men man formoder, at der er tale om en hævnakt for sidste uges angreb på islamisterne fra Boko Haram.

BNB/Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu