Islamister hævder at have dræbt europæiske gidsler

9. marts 2013 21:04 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Islamister hævder at have dræbt europæiske gidsler
Billede mangler

NIGERIA: Den islamistiske gruppe Ansaru hævder, at den har dræbt syv udenlandske gidsler, som Ansaru tog som fanger fra en byggeplads i Nigeria februar i år.

 

Ifølge nyhedsbureauet Reuters drejer det sig om en brite, en italiener, en græker, en italiener og fire libanesere,

Gruppen har offentliggjort den opsigtsvækkende begivenhed i en pressemeddelelse på både arabisk og engelsk, vedhæftet er adskillige stillbilleder fra en videooptagelse, der viser de afdøde. På et af billederne ser man en bevæbnet mand, der står over flere personer, der ligger sammenkrøbet på jorden.

Den islamistiske gruppe har før taget gidsler, og i februar slog den altså til igen, da den ved hjælp af sprængstof sprængte sig ind på byggepladsen, hvor den bortførte de syv udlændinge. Der er tale om den største gidselaktion i det nordlige Nigeria i de seneste to år, hvor islamister har intensiveret deres oprør.

I pressemeddelelsen oplyser gruppen, hvis fulde navn er Jama’atu Ansarul Musilimina Fi Biladis Sudan – Garden til beskyttelse af muslimer i det sorte Afrika – at den har slået gidslerne ihjel som hævn for mislykkede befrielsesaktioner fra Storbritanniens og Nigerias side.

»Da vi annoncerede, at vi havde fanget syv kristne fremmede, advarede vi om, at ethvert forsøg på at redde dem, ville bringe deres liv i fare. Den nigerianske og britiske regerings operation førte til de syv kristne udlændinges død,« skriver Ansaru,

Ansaru er mistænkt for at have dræbt en brite og en italiener, der også var taget som gidsler, for et år siden i det nordvestlige Nigeria. I Storbritannien betegnes gruppen som en terrororganisation.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu