Island slipper for milliardregning

28. januar 2013 13:28 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Island slipper for milliardregning
Billede mangler

En årelang strid med myndighederne i Storbritannien og Holland er slut, efter at EFTA-domstolen har afvist, at Island skal betale op til 30 milliarder kroner kroner tilbage til udenlandske kunder efter netbanken Icesaves kollaps.

 

Frihandelsorganisationen EFTAs domstol i Luxembourg har netop afgjort, at Island ikke er forpligtet til at betale de op til 30 milliarder kroner tilbage, som myndighederne i Storbritannien og Holland stillede til rådighed i indskydergaranti, da den islandske netbank Icesave gik ned under det store islandske finanskollaps i 2008.

Banken var drevet af islandske Landsbanki, men opererede fra Holland og Storbritannien. Da Icesave gik konkurs, så lod man derfor 350.000 udenlandske kunder i stikken, som de to lande reddede med deres nationale indskydergaranti-fonde.

Island er gennem en stram finanspolitik kommet tilbage fra det økonomiske kollaps på rekordtid. Et hug på 30 milliarder kroner ville derfor have været en mavepuster, da det svarer til godt en femtedel af landets bruttonationalprodukt.

Striden mellem Island og de to EU-lande har kørt siden det islandske finanskollaps i oktober 2008. En række islandske banker som Landsbanki – og dermed altså også Icesave – Glitnir og Kaupthing gik konkurs og efterlod 85 procent af vulkanøens banksystem i ruiner.

Flere gange har stemningen mellem Island og de to lande været på frysepunktet. Holland og Storbritanniens ville have Island til at betale regningen og blev derfor enige med den islandske regering om at gøre det ved et statsgaranteret lån. Den islandske præsident nedlagde imidlertid veto og sendte den såkaldte Icesave-lov til folkeafstmening.

De islandske borgere var imidlertid ikke meget for at redde den finanssektor, der var skyld i krisen, så loven blev afvist med 90 procent af stemmerne. Det samme gjorde den reviderede lov ved næste folkeafstemning, og efterfølgende endte sagen så hos EFTA-domstolen.

Danske Banks chefanalytiker Lars Christensen, der følger Island tæt, kalder det en stor sejr, som må kalde på en fest i Reykjavik.

“Det er en kæmpe lettelse for Island og helt uventet. Både den islandske regering og centralbank havde forberedt sig på at tabe det her,” siger han.

Selvom det er en sejr for økonomien, må det dog kalde på selvransagelse hos den siddende regering, der i forvejen ikke vælter sig i popularitet. Havde præsident Ólafur Ragnar Grímsson ikke nedlagt veto mod Icesave-særloven, så havde Island siddet med den regning, man nu er sluppet for.

“Den islandske regering troede, at det ville være det bedste udbytte af sagen. Nu har vi så fået noget, der er betydeligt bedre. Selvom det derfor er en sejr for den islandske økonomi, så er det også lidt en lang næse til den siddende regering, der ville lave Icesave-loven,” siger Lars Christensen.

Ifølge IMF ville Island have været så langt med sin genrejsning, at et nederlag hos EFTA-domstolen ikke ville have været ødelæggende. Nu er der dog imidlertid stadig fjernet en usikkerhed, som har hængt som en sort sky over vulkanøen.

“Det her kan godt løfte tiltroen til den islandske økonomi yderligere og gøre det lettere at tiltrække investeringer udefra, da den her sag har hængt over landet, siden krisen startede,” siger Lars Christensen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu