Islands eks-leder frikendt i finansretssag

23. april 2012 18:17 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Islands eks-leder frikendt i finansretssag
Billede mangler

Islands tidligere statsminister Geir Haarde har ikke noget ansvar for, at hans land blev kastet ud i finanskrisen i 2008.
Det afgjorde en domstol i Reykjavik mandag, skriver Reuters.
Geir Haarde er den hidtil eneste politiker i verden, der er blevet tiltalt for sin rolle i den globale finanskrise, der brød løs i 2008.
Haarde var tiltalt på fire punkter for forsømmelse og kunne have fået op til to års fængsel, hvis han var blevet kendt skyldig.
Island blev bragt ud i en stor økonomisk katastrofe, da landets to største banker krakkede indenfor få timer.
Beskyldningerne mod landets politiske ledelse lyder blandt andet på, at de skulle have betalt velestimerede amerikanske kreditvurderingsselskaber til at lave kunstigt gode vurderinger af den islandske økonomi.
Krisen betød, at Island var nødt til at lukke deres økonomi i en periode og afvise al handel med omverden.
Der venter også et retsligt efterspil med flere tidligere bankdirektører.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu