Israelsk diplomat-bil i Indien eksploderet

13. februar 2012 14:14 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Israelsk diplomat-bil i Indien eksploderet
Billede mangler

En israelsk diplomat-bil er eksploderet på gaden i New Delhi mandag.
Der meldes om én person såret, men vedkommende er endnu ikke identificet, siger israelske embedsmænd. Det skriver AP.
Eksplosionen fandt sted sen eftermiddag tæt på den israelske ambassaden i den indiske hovedstad, siger ambassadens talsmand, David Goldfarb, ifølge nyhedsbureauet.
Det israelske Udenrigsministeriums talsmand, Yigal Palmor, har over for AP afvist at oplyse, hvem der blev ramt af eksplosionen af sikkerhedsmæssige grunde, ligesom de ikke vil komme ind på omfanget af skaderne, den har forvoldt.
“Vi undersøger hændelsen, og samarbejdet med de lokale sikkerhedsstyrker er fremragende,” siger Yigal Palmor til AP.
Tv-optagelser har vist billeder af en forkullet, mindre varevogn med blå diplomat-plader, hvor den bageste dør tilsyneladende er blæst ud.
Indiske politi vil over for nyhedsbureauet kun bekræfte, at en bil var i brand på gaden ude foran ambassaden.
Kilde: AP

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu