Israelske soldater dræber person i Syrien

12. april 2013 21:12 | Af: Berlingske Nyhedsbureau
 
Israelske soldater dræber person i Syrien
Billede mangler

ISRAEL: Det israelske militær åbnede fredag ild mod Syrien, efter at israelske soldater var blevet beskudt fra den syriske side af grænsen ved de israelsk besatte Golanhøjder.

 

Ifølge en meddelelse fra det israelske militær blev en person på den syriske side af grænsen dræbt.

En talskvinde fra militæret uddyber over for Reuters, at det ikke står klart, om det var en soldat fra den syriske hær eller en oprører, der blev dræbt af de israelske skud.

Kampe mellem præsident Bashar al-Assads regeringsstyrker og syriske oprørere har flere gange i den seneste tid bredt sig ind over grænsen til Israel, og israelerne har ved flere lejligheder set sig nødsaget til at affyre skud mod Syrien.

Fredsbevarende FN-styrker overvåger Golanhøjderne, men i de seneste måneder har lande som Japan og Østrig trukket soldater ud af området.

BNB/Reuters

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu