Italiens premierminister stopper efter valget

10. juli 2012 18:42 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk
 
Italiens premierminister stopper efter valget
Billede mangler

Italiens premierminister, Mario Monti, understreger endnu en gang, at han ikke har planer om at indgå i en ny regering, når hans valgperiode løber ud til næste år.
Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg tirsdag.
– Jeg har hele tiden udelukket og udelukker fortsat overvejelser om at deltage i en regering, der strækker sig længere end næste valg.
– Det bliver derfor en naturlig afslutning på den regering, jeg har æren af at stå i spidsen for, siger han.
Montis ord falder efter et møde med EU’s finansministre i Bruxelles.
Monti tilføjer, at han efter valget vil forblive medlem af det italienske parlament som senator på livstid.
Mario Monti, er teknokrat og partiløs. Han afløste Silvio Berlusconi i november efter en revolte i parlamentet.
På det tidspunkt var finansmarkederne begyndt at gå i panik over den italienske økonomi.
Monti blev dengang støttet af alle de store partier i parlamentet.
 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu